Giv Slip Workshop d. 4/6 - kl 10 - 12.30

En rigtig dejlig lille Workshop til dig som gerne vil lære, at give lidt mere slip, for at skabe lidt mere plads til dig selv.

Vi skal gennem Qi Gong øvelser, åndedrættet, Yin Yoga stillinger og en dyb Yoga Nidra meditation dykke ned i kunsten at give lidt mere slip.

Hvad skal vi slippe? og - Hvorfor?

Vi kan komme til, at holde krampagtigt fast i både tankeformer, følelsesmæssige tilstande og dårlige gamle minder fra fortiden, som stjæler vores gode livsenergi, vores nærvær og vores glæde. Det kan endda stjæle vores gode og vigtige nattesøvn.

Hvis vi ikke engang imellem rydder lidt ud i vores indvendige følelser, tanker og overbevisninger - ja så er det svært at skabe plads til noget nyt. 

Dette gælder alle områder af vores liv, både i forhold til os selv, til vores nære relationer og til vores arbejde mm.

Vi kan have en tendens til, at hænge fast i gamle adfærdsmønstre og vaner, som hindrer os i at leve det liv vi egentlig ønsker at leve, fordi vi frygter at give slip. 

Tryghed kan ofte få os til at blive hængende, selvom vi gerne vil bevæge os videre.

Det kan også være vaner i dit liv som du ønsker at slippe, fordi de påviker din sundhed og balance negativt. 

Når vi lærer kunsten at give slip, vil vi opdage hvor meget lettilgængelig styrke vi rummer inde i os selv.

Vores styrke ligger i vores indre og når vi bruger alle vores kræfter på at forsøge at kontrollere vores ydre omgivelser, så opdager vi aldrig vores egen indre styrke. 

At lære at give lidt mere slip i dagligdagen, vil kunne hjælpe dig til, at frigive en masse positiv energi, glæde, overskud og kreativitet i dit liv.

Det vil også hjælpe dig med at slippe ubevidste spændinger i kroppen, som også stjæler din gode livsenergi og måske endda dit gode humør.

Taler dette til dig, så skynd at tilmelde dig.- Du behøver slet ikke forudgående erfaring med hverken Qi Gong eller Yin Yoga, alle kan være med her.

Pris: 299 kr.- 

Tid: Lørdag d. 4/6 kl: 10- 12.30

Sted: Hyldevej 14 i Kalvehave.

Medbring: En Yogamåtte/underlag, et tæppe og løstsiddende tøj. 

Tilmelding: Se under: Tilmelding & Betaling.