Qi Gong

Et klart og roligt sind

Et åbent hjerte

En krop fyldt med energi

Qi Gong beskrives som kunsten at bevæge sig uden anstrengelse.

Qi Gong hjælper dig til, at aktivere og mærke dit naturlige og optimale energi flow i hele kroppen.

Qi Gong er en bevægelseskunst der er mere en 4000 år gammel og tager udgangspunkt i Den Traditionelle Kinesiske (TMC) Medicin, som netop arbejder i vores energikrop, i meridianbanerne, ligesom akupunktur og zoneterapi og andre behandlingsformer fra østen.

Når vi begynder at mærke og forbinde os mere med vores energikrop, kan vi opdage hvor stor betydning dette har for vores fysiske velbefindende, vores følelsesmæssige stabilitet og vores indre ro.

Qi Gong balancerer fysiske og følelsesmæssige ubalancer og hjælper os til at få, et mere sundt energi flow i kroppen og sindet. Dette giver os et meget større energioverskud i daglig dagen, et større følelsesmæssigt overskud og et klart sind.

Qi Gong bevægelserne hjælper din livsenergi: Qi - til at flyde frit og ubesværet i kroppen, hvilket kan løsne stagneret og blokeret energi.

Når vi dyrker Qi Gong regelmæssigt vil vi ofte opdag, at både fysiske skavanker bedres og følelsesmæssige blokeringer løsnes.

Bevægelserne udføres stående i et behageligt flow, hvor vi kan lære at bevæge os uden anstrengelse. Vi bliver dog både styrket i hele kroppen og mere smidige gennem øvelserne, samtidig med, at vi lærer at forbinde os dybere med vores åndedræt i alle øvelserne.

Åndedrættet er den bærende del af Qi Gong. Her ses åndedrættet som det mest livgivende og sundhedsfremmende for kroppen.

Åndedrættet er vores vigtigste kilde til livsenergi og et klart sind. Qi Gong er Mindfulness og Meditation i bevægelse og kan hjælpe os til at forbinde os dybere, med vores indre og med vores spiritualitet.

Det dybe og bevidste åndedræt skaber ro i sindet, løsner spændinger i kroppen, styrker immunforsvaret og er den bedste detox du kan byde din krop.

Qi Gong for os til at føle os levende og i forbindelse med naturen og universet.

Når vi lever en travl og måske stresset hverdag, spænder vi ubevidst op i kroppen, fordi vi ikke er nærværende tilstede i vores krop, man kan sige at vi ikke er i forbindelse med os selv.

Spændinger i kroppen forhindrer et sundt flow af energi i kroppen og ofte sætter stress og spændinger sig til fysiske blokeringer der giver kropsligt ubehag, et lavt energiniveau, et overfladisk åndedræt og et anspændt følelsesliv.

Stress giver os også mental uro, svært ved at fokusere og en dårlig søvn.

De fleste som begynder at dyrke Qi Gong regelmæssigt, oplever at få det meget bedre i forhold til sådanne ubalancer, netop på grund af, at øvelser udføres skånsomt og meditativt i samklang med åndedrættet, samtidig med at de styrker kroppen og løsner gamle spændinger i led, bindevæv og muskler

Qi Gong skal opleves og mærkes – du vil ikke fortryde det.